En moderne svømmehal med badeland og helsebad

Vores svømmehal byder på oplevelser for både børn og voksne. Her finder du et 25-meter hovedbassin med klatrevæg og vipper, et varmtvandsbassin med en stor rutsjebane samt et børnebassin med egen rutsjebane og sjove legeredskaber. Derudover kan du nyde både sauna, dampbad og spabad.

Her kan enhver familie få mange sjove timer sammen.

Åbningstider
Se svømmehallens åbningstider her  – og husk at tjekke for eventuelle lukkedage i forbindelse med svømmestævner m.m.

Vores svømmehal består af

  • 25 meter konkurrencebassin, med klatrevæg og 2 vipper
    – vandet er ca. 27 grader.
  • Børnebassin med lille rutsjebane og masser af legeredskaber – vandet er ca. 34 grader.
  • Helsebassin med stor rutsjebane – vandet er ca. 34 grader.
  • Sauna, dampbad og spabad

Har du glemt dit badetøj eller mangler du noget nyt?
Vi tilbyder et udvalg af badebukser og badedragter i mange forskellige designs og størrelser fra 36 til 60.

Kom forbi Informationen og se vores udvalg.

Bemærk

  • Børn under 12 år skal være i følgeskab med en voksen (18+) for at benytte svømmehallen.

  • Har du børn i blealderen med, skal de bruge både en badeble og en tætsiddende badebuks, som sidder tæt til ved mave og ben for at forhindre lækage. Hvis bassinet må lukkes på grund af et “uheld”, medfører det en bøde på 1.200 kr. pr. lukket time.

  • Vi har små vippestole, badekar og bord med vask til klargøring af mindre børn og babyer.

  • Er du alene med et barn af modsat køn, eller er I en samlet familie, kan I med fordel benytte vores familieomklædning (indgang i enden af helsebadet). Spørg i informationen for nærmere vejledning.

  • Børn i skolealderen må ikke benytte omklædningsrum for modsatte køn.

  • Børn skal kunne svømme for at bruge svømmehallen – det sker på eget ansvar.

  • Vores dygtige livreddere står klar til at hjælpe, men det er altid dit ansvar at holde opsyn med dine børn, familie og venner.

Ophold i svømmehallen og omklædningsfaciliteterne foregår på eget ansvar.